Aktiv sundhedsovervågning 2010-2011 af

Aktiv sundhedsovervågning af rådyr i 2010-2011

På Fyn er der gennem en årrække observeret unormal forekomst af levende rådyr og faldvildt med diarré samtidig med en overdødelighed. Sygdommen har hidtil været begrænset til det fynske område, men siden efteråret 2009 er der kommet indberetninger om lignende kliniske tilfælde fra forskellige områder af Sjælland.

Baggrund

Siden 2002 er der observeret forøget dødelighed i fynske rådyrbestande, fund af faldvildt og levende rådyr med symptomer som diarré, massiv afmagring med svind af alle fedtdepoter, og adfærdsændringer hos dyrene (bliver ”tamme”). I 2010 er der observeret et stigende antal af sjællandske rådyr med tilsvarende symptomer.

Det har ikke været muligt på baggrund af de hidtil gennemførte undersøgelser at fastslå årsagen, men det har været muligt at konstatere fravær af en lang række sygdomme, der er kendt for at forårsage tilsvarende symptomer hos drøvtyggere, herunder flere alvorlige husdyrsygdomme som Salmonella, paratuberkulose og Bovin Virus Diarre.

Parasitære undersøgelser har konkluderet, at det er de samme parasit-arter der forekommer i såvel de syge som de raske dyr, men at antallet af de forskellige typer af parasitter er højere hos syge dyr end i de raske – et forhold, der peger på en generel svækkelse af dyrenes immunforsvar.

Planlagte aktiviteter 2010-2011

På baggrund af resultaterne af de foreløbige undersøgelser har CVS besluttet at fortsætte med en målrettet aktiv indsamling af ”reference”-prøver fra 8 lokaliteter fordelt i hele landet. Fokus for disse undersøgelser er fortsat råvildtets mavetarmsundhed - og mulige sammenhænge mellem forvaltning og sundhed. Endvidere fortsættes dataindsamlingen gennem CVS-portalen.

Der anvendes to fremgangsmåder i undersøgelserne:

Jagtbaseret materialeindsamling

Der udvælges 8 områder til undersøgelserne, som omfatter forskellige geografiske områder og steder, hvor rådyrbestanden angiveligt er sund og andre, hvor der er rapporter om sundhedsmæssige problemer/dårlig trivsel i bestanden. 

Rådyrene underkastes en standardiseret pato-anatomisk og parasitologisk undersøgelse, hvorunder alder (juvenil eller adult), køn, vægt og huld registreres. Organerne fra jagtskudte rådyr indbringes direkte til DTU-Vet. Der udtages organmateriale og tarmindhold til diagnostiske undersøgelser med henblik på at be- eller afkræfte identificerede agentia i syge rådyr, samt til arkiv.

Netbaseret dataindsamling

Via dataportalen på www.vildtsundhed.dk indsamles data vedrørende: fundsted, køn, om hunner er diegivende, anslået alder, længde af venstre forben, vægt i kg, samt fund af: flåter, svælgbremser, snabelsko, diarre, pelslus, hvorvidt der fodres på arealet og i så fald fodertypen. 

Ved analyse af data indkommet via den netbaserede dataindsamling vil der blandt andet blive analyseret på forskelle i forekomst af sygdom blandt dyr med forskellig livshistoriestatus (køn, alder) og evt. fænologi (kropstørrelse) inden for bestande med forskellig smittestatus (andel af dyr som er inficerede, hvor mange år sygdommen har været etableret i området). 

Materialet vil indgå i følgende undersøgelser:

  1. Undersøgelse af udbredelse og forekomst af tarmbetændelser og diarresymptomer hos rådyr, samt specifikke tarmpatogener (f.eks. giardia, løbetarmparasitter og enterovirus).
  2. Kortlægning af den geografiske udbredelse af TBE virus (kun hvis der kan tilknyttes en specialestuderende).
  3. Den temporære og mikro-geografiske sygdomsprævalens i en given bestand (bestandens tæthed)
    a.  snabelsko hos rådyr
    b.  ektoparasitter hos rådyr (pelslus, flåter)
    c.  svælgbremser hos rådyr.
    d.  udbredelse af TBE vil blive sammenholdt med potentielle geografiske risikofaktorer (skovtype, jordbund med mere samt tætheden af rådyr, se note under pkt. 2)

Formålet med de planlagte undersøgelser 2010-2011

Aktiv overvågning af specifikke sygdomsagens kombineret med den igangsatte netbaserede dataindsamling kan give helt ny viden om sundhedstilstanden i de danske rådyrbestande. Man ved stadig meget lidt om danske rådyr - hvilke sygdomme der har betydning for dyrene, og hvilke faktorer er årsag til at sygdomme i nogen bestande forekommer hyppigt og andre tilsyneladende ikke forekommer. Viden omkring sådanne faktorer kan give et bedre grundlag for planlægning af forvaltningstiltag, både for rådyrbestande der er ramt af sygdom og bestande der er i risiko for at blive ramt af sygdom.

Det indsamlede materiale fra raske rådyr i jagtsæsonen 2010-2011 skal bidrage med at kortlægge udbredelsen af de smitstoffer, der identificeres i de syge rådyr.

Den aktive overvågning af danske rådyrbestande skal give et bredt kendskab til sundhedstilstanden hos de danske rådyr. Det vil samtidig være muligt at vurdere betydningen af geografiske forskelle i landskabets sammensætning og struktur og forvaltning for dyrenes kondition og sygdomsrisiko. Sundhedsovervågningen registrerer informationer om demografiske parametre (livshistorieparametre), størrelse, vægt og sygdomstilstande hos rådyr for derigennem at få et landsdækkende kendskab over sundhedstilstanden i rådyrbestandene. Udbredelsesmønstret for specifikke sygdomme, herunder sygdomsspredningen og de faktorer som har betydning for den aktuelle situation hos rådyr vil indgå i den aktive sundhedsovervågning, ligesom et web-baseret indrapporteringssystem, vil danne basis for indsamling af oplysninger om individuelle rådyr.

De undersøgte mikroorganismer: giardia, løbetarmparasitter og enterovirus vurderes at kunne have betydning for mavetarm-sundheden hos rådyr, endvidere kan det enkelte dyrs belastning med mavetarm og hudsnyltere betragtes som et udtryk for dyrets kondition og sundhed, eftersom svækkede dyr ofte har vanskeligt ved at bekæmpe snylterinfektioner.

TBE kan være en 'emerging disease' i Danmark enten som et resultat af en sjælden introduktion eller som resultat af ændringer i rådyrpopulationen, eller klimaet. Alternativt er TBE en overset/sjælden endemisk og meget uregelmæssigt fordelt infektion. Da det er en alvorlig sygdom for både mennesker, kæledyr og måske råvildt er det relevant at kortlægge smitterisikoen af hensyn til både den erhvervsmæssige (folk der arbejder i skovene) og rekreative udnyttelse af skoven (jægere samt andre brugere af skovene) samt af hensyn til eventuelle forebyggende foranstaltninger fx vaccination af mennesker og husdyr. Forekomsten af TBE i flåter er i endemiske områder ofte under 0,5 % og ofte klumpvist fordelt, hvorfor et stort antal flåter skal undersøges (mere end 500 flåter per skov fordelt på min 10-15 dyr) fra hvert område.

Til top

Aktiv sundhedsovervågning af harer i 2010-2011

 
Overlevelse af harekillinger er et problem især i visse områder af landet. Dette har medført, at haren er blevet sær-fredet i Himmerland i en periode på 3 år. Årsagen til harekillingernes manglende overlevelse kendes ikke præcist, faktorer som fødemangel, prædation, og ændrede dyrkningsmetoder er nævnt. En anden årsag kan være sygdomsudbrud blandt harekillingerne. Men undersøgelse af de manglende harekillinger er imidlertid en gordisk knude, netop fordi ungerne ikke er til stede og dermed ikke til rådighed for forskning.

Baggrund

Selvom haren er udbredt i hele Danmark, har jægernes vildtudbytte de sidste 50 år været stødt faldende, hvilket tyder på at den samlede bestand af hare i Danmark er blevet væsentligt mindre i denne periode. Haren forekommer i dag mere pletvis i landskabet, idet der er talrige bestande i nogen områder f.eks. Bornholm og Lolland og i andre områder er haren mere sjælden f.eks. i Vestjylland. Ændringer i landbrugslandet og dyrkningsmetoder har fjernet en del græsarealer og levende hegn, og samtidig bliver ukrudtet fjernet mere effektivt. Dermed forsvinder nogle af harens levesteder og noget af dens føde. Andre årsager til tilbagegangen kan være øget prædation fra rovdyr og rovfugle. På Bornholm, hvor bestanden klarer sig godt er der også usædvanlig mange rovfugle, hvilket tyder på at harebestande tåler et betydeligt pres fra rovfugle.

De sidste nye videnskabelige undersøgelser har påvist, at især dødeligheden blandt harekillinger i sommerperioden har væsentlig betydning for, hvor mange harer der overlever til efteråret. Fertiliteten synes ikke at være påvirket trods den fortsatte nedgang i populationen i visse områder. Der er dog ingen tvivl om, at sygdom kan være en bestandsregulerende faktor for harer, men effekten er ofte kun temporær, da reproduktionspotentialet hos harer er enormt.

Landmændene dyrker i dag store områder op med samme afgrøde - ofte korn, hvor haren foretrækker mindre områder med varierende afgrøder. Betydningen af færre arealer med græs, menes også at have en betydning for nedgangen af harebestanden, idet specielt killingerne er meget afhængige af græsmarker for at overleve.

Brugen af sprøjtegifte er også nævnt som en mulig årsag til den voldsomme tilbagegang i harebestanden.

Planlagte aktiviteter 2010-2011

På baggrund af lagomorphe dyrs (harer og kaniner) følsomhed for visse typer af antibiotika vil der blive gennemført en undersøgelse af betydningen af gylle på områder, hvor harer lever. Fordøjelsessystemet hos harer er særdeles følsomt for forskellige antibiotika, der anvendes i husdyrproduktionen.

Der indsamles materiale fra ca 50 harer fra 2 områder i jagtsæsonen 2010-2011:

  1. Område med tæt og intensiv husdyrproduktion og hvor der samtidig er mulighed for at nedlægge/indsamle materiale fra 50 harer
  2. Område, hvor der ikke har været anvendt gylle og der ikke er intensiv husdyrproduktion

Materialet indsamles i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

De friske (ikke-frosne) jagtskudte harer indbringes direkte til DTU-Vet. Harerne underkastes en standardiseret patoanatomisk undersøgelse, hvorunder alder (juvenil eller adult), køn, vægt og huld fastlægges. Der udtages tarmindhold fra caecum og rectum til bakteriologisk undersøgelse og arkiv (-20oC), samt levervæv til fixering i formalin og arkiv (-20oC), samt andet væv der er aftalt til arkivet.

Der udtages materiale fra de afskudte harer og der gennemføres en dyrkning på blodagar og kvalitativ bakteriologisk bestemmelse af tarmfloraens sammensætning. Resistensmønsteret kortlægges for udvalgte indikatorbakterier (kolibakterier og enterokokker).

Væv fra leveren fixeres i formalin, farves med haematoxylin og eosin og undersøges med lysmikroskopi. Levervæv arkiveres på frys med henblik på PCR undersøgelse ved påvisning af leverforandringer (kan være tegn på calicivirusinfektion). PCR analyserne foretages i samarbejde med en international forskergrupper der arbejder med calicivirus infektioner i europæiske harebestande.

Endvidere indsamles der materiale til vævsbanken.

Formålet med de planlagte undersøgelser 2010-2011

Harer og kaniner har et usædvanligt fordøjelsessystem der er beboet af en mængde livsnødvendige mikroorganismer der samarbejder med dyret om at nedbryde fødedele. Uden disse mikroorganismer kan haren ikke fordøje de grove plantedele den lever af. Balancen (altså det relative forhold mellem forskellige mikroorganismer) i fordøjelseskanalen kan påvirkes af mange årsager bla. antibiotika. Især nogle typer antibiotika har den egenskab at de dræber nyttige bakterier og tillader sygdomsfremkaldende bakterier, der normalt holdes nede af den normale tarmflora, at vokse frit. Sådanne patogene bakterier kan producere toksiner der kan være dødelige for kaniner og harer.

Undersøgelser udført på kaniner har vist at en række antibiotikatyper kan være årsag til antibiotika-associeret diarre og dødsfald (se tabel 1).

Tabel 1: Risiko for antibiotika-associeret diarre hos kaniner

(kilde: Textbook of rabbit medicine, Frances Harcourt-Brown)

Antibiotika

Risiko

Amoxicillin

Høj, hvis indgivet oralt

Ampicillin

Høj, hvis indgivet oralt

Cephalosporiner

Høj, hvis indgivet oralt

Chloramphenicol

Lav

Ciprofloxacin

Lav

Clindamycin

Høj, hvis indgivet oralt

Difloxacin

Lav

Doxycyclin

Lav

Enrofloxacin

Lav

Gentamicin

Lav

Lincomycin

Høj

Marbofloxacin

Lav

Metronidazole

Lav

Oxytetracyclin

Lav

Penicillin

Høj, når indgivet oralt

Streptomycin

Høj

Sulfadimethoxine

Lav

Tetracyclin

Lav

Trimethoprim/sulfa

Lav

Tylosin

Ukendt

Antibiotika bruges i den animalske produktion til terapeutisk behandling af sygdomme ved hjælp af såvel injektion som tilsætning til vand eller foder. Ved tilsætningen af antibiotika til foder vil ofte langt flere ende de syge individer blive behandlet og der anvendes en uforholdsmæssig stor mængde for at opnå en terapeutisk dosis. Det anslås, at cirka 75 % af det tildelte antibiotika ikke bliver optaget i dyrene og udskilles i fæces. Selektion for antibiotika-resistens sker blandt tarmbakterier i gødningen også under opbevaringen i gyllebeholdere. Udbringning af gylle kan føre til spredning af både antibiotika og genetiske resistensdeterminanter til miljøet.

Bekymring for at der sker genetisk selektion for resistens hos bakterier og udbredelse af resistensgener i miljøet har dannet grundlag for en øget interesse for den biologiske aktivitet af medicinrester, samt deres skæbne og transport. Man ved at fækale bakterier kan overleve fra uger til måneder i miljøet, afhængig af art og omgivelsernes temperatur. Herudover kan resistensgener persistere i miljøet uanset om der er intakte celler eller ej dvs. selv efter de fækale bakterier er døde. Selvom halveringstider for antibiotika i gylle er relativt kort, er det altså fortsat teoretisk muligt at medicinrester kan udøve en effekt på vildtlevende fauna ved hjælp af de biologiske funktioner som kan overføres til tilgængelige bakteriepopulationer i miljøet.

Den mulige overførsel af resistensgener til jord, vand og den vilde fauna vurderes som en alvorlig risiko for miljøet og i sidste ende for human sundhed, primært ved tilførsel af gylle og spildevandsslam til landbrugsproduktionen og derigennem til fødevarer. Der vides meget lidt om, hvordan antibiotika og antibiotikaresistensgener kan overføres til naturlige habitater og eventuelt påvirke vilde dyr.. Fastlæggelse af antibiotikaresistens hos bakteriefloraen i vilde dyr kan også være af stor betydning for at kunne fastlægge betydningen for human sundhed. Der har været lavet en del kvalitative og kvantitative undersøgelser af gyllens indhold af antibiotika, men så vidt vides ingen direkte sammenkobling af disse undersøgelser med påvirkning af tarmfloraen hos vildtlevende dyr.

Derfor vil Center for Vildtsundhed foretage en undersøgelse af antibiotikaresistens hos harens tarmbakterier mhp. på at vurdere eventuel påvirkning fra antibiotikarester i gylle spredt på harernes fourageringsområder. De indsamlede harer undersøges endvidere for akut haredød (calici-virus) i samarbejde med en international forskergruppe.

Til top

Aktiv sundhedsovervågning af ederfugl i 2010-2011

 
Der ses en faldende bestand af ederfugle på visse danske ynglepladser, samt en generelt faldende bestand i Europa. CVS har derfor besluttet at igangsætte en undersøgelse med henblik på at indsamle mere basisviden om parasitbelastningen hos ederfugle i Danmark. Denne viden er et nødvendigt grundlag for at kunne evaluere betydningen af parasitterne for ederfuglene. Endvidere kan mængden af parasitter også betragtes som en indikator for fuglenes generelle kondition og sundhed, idet større parasitbyrder kan skyldes at fuglene er svækkede.

Baggrund

Jagtudbyttet af ederfugle udgjorde ca. 140.000 i 1970’erne, men efterfølgende er det faldet, til aktuelt ca. 65.000 fugle. Udbyttet begyndte at falde omkring 1980, mens bestanden stadig var i vækst, og 10-15 år før den begyndte at gå tilbage. Udbyttets størrelse viser således en betydeligt stærkere sammenhæng med antallet af jægere, der nedlægger ederfugl, end med bestandens størrelse.

De ederfugle, der har været indsendt til undersøgelse ved Veterinærinstituttet er ikke

karakteriseret ved et entydigt sygdomsbillede. Det kan dog siges, at fugle-influenza og Salmonella, der er vigtige zoonoser hos fugle, ikke er fundet i de indsendte fugle i perioden 1994-2009, og kun få var smittet med Campylobacter og fugletuberkulose.  

Da der kun er indsendt få ederfugle til Veterinærinstituttet gennem de sidste 15 år– og indsendelserne har været af sporadisk karakter – er grundlaget utilstrækkeligt til at vurdere sundhed og sygdomsforekomst i bestanden.

Planlagte aktiviteter 2010-2011

Center for Vildtsundhed besluttet at indsamle ederfugle fra to udvalgte bestande, samt at følge dem over et helt år og gennemføre en parasitologisk udredning af fuglene. Endvidere indsamles der informationer om andre elementer så som føde og kontaminanter, samt demografiske data. Endvidere udtages der materiale til vævsarkivet.

Fuglene indsamles i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Skema til indsamling af fugle fra to delbestande.

Måned

Vinterkvarter

Yngleplads

♂♂

♀♀

♂♂

♀♀

Oktober

10

20

 

 

December/Januar

10

20

 

 

Marts

10

20

 

 

April/Maj

 

 

10

20

August/September

10

20

 

 

Materialet vil indgå i følgende undersøgelser:
  1. at gennemføre en parasitologisk udredning hos raske ederfugle i Danmark med henblik på at opbygge en referenceramme for evaluering af fund ved overdødelighed ederfuglebestande.
  2. at indsamling af materiale til vævsarkiv

Derudover indsamles der et begrænset antal fugle samt redemateriale igennem 2011 for at undersøge for forekomst af Pasteurella multocida som aktive og inaktive i fæces, lungevæv, parasitter og redemateriale. Formålet med dette er at undersøge for forekomsten af Pasteurella multocida som forårsager fuglekolera, med fokus på overlevelsesstadier af bakterien i fuglene og i miljøet omkring fuglene. Dette vil bidrage til forståelse af fuglekoleras spredningsveje og overlevelsesstrategi i miljøet.

Formålet med de planlagte undersøgelser 2010-2011

De 300 hele intakte ederfugle fra de to udvalgte lokaliteter underkastes standard patoanatomisk undersøgelse herunder fastlæggelse af køn, alder og konditionsparametre. Der udtages fæces- og organprøver fra de indsamlede ederfugle. Endvidere udtages der materiale til vævsbanken.

På materiale fra disse fugle gennemføres kvantitative og kvalitative bestemmelser af tarmparasitter med fokus på specifikke tarmparasitter som tidligere er påvist i forbindelse med overdødelighed i ederfuglebestande f.eks. Profilicollis botulus, coccidiose, trematoder (bursa), myocardie sarcocyster og kirtelmaveparasitter.

Indsamlingen af materiale skal være med til at identificere mulige årsager til manglende ynglesucces for ederfugle i danske farvande, samt at undersøge sammensætning af parasitbyrden hos raske ederfugle i Danmark, med henblik på at opbygge en referenceramme for evaluering af fund ved overdødelighed i ederfugle bestande.

Til top

http://www.vildtsundhed.dk/om-vildtsundhed-dk/arkiv/aktiv_overv_10-11
19 MARTS 2019