Sygdom og sundhed hos mårdyr

DTU Veterinærinstituttet undersøger løbende sygdomsforekomst hos dødfundne mårdyr. Siden 1998 har DTU Veterinærinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser i herudover undersøgt mere end 1600 vildtlevende mårdyr der har været trafikdræbte, jagtskudte/regulerede eller fældefangede. Undersøgelserne omfatter repræsentanter fra alle arter af mårdyr der lever i den danske natur: oddere, grævlinger, skovmårer, husmårer, ildere, mink, lækatte og brude. Sygdomsundersøgelserne omfatter blandt andet virusundersøgelser for blandt andet hvalpesygevirus (distemper), parvo og plasmacytosevirus (Aleutian virus) og influenza. Herudover er undersøgt for relevante parasitter og bakterier
Formål

Formålet med undersøgelserne er at evaluere infektionssygdommes betydning for danske mårdyrbestande og risiko for smitte med sygdomme fra mårdyr til husdyr.

Indsamlede mårdyr obduceres af dyrlæger og der foretages en generel evaluering af deres sundhedstilstand. Ved obduktionen udtages prøver til videre analyse for sygdomme og genetiske undersøgelser. 

Foreløbige resultater

Generelt tyder de foreløbige resultater på at danske vildtlevende mårdyr har en høj sundhedstatus og lav forekomst af smitsomme sygdomme. Dog er der i perioden påvist alvorlige smitsomme sygdomme som plasmacytose (Aleutian disease), hvalpesyge (distemper), franske hjerteorm (Angiostrongylus vasorum), lungeorm (Crenosoma) og trikiner (Trichinella Pseudospiralis). Der er i perioden påvist tydelig geografisk variation i sygdomsforekomsten.

Fund af trikiner i vildtlevende mink på Bornholm

DTU Veterinærinstituttet har påvist trikiner af arten Trichinella pseudospiralis i vilde mink indfanget på Bornholm. T. pseudospiralis er udbredt over hele verden hos vilde dyr og kan, som den eneste trikinart, smitte fugle. Den adskiller sig også fra de øvrige arter ved at være mindre og ved ikke at danne kapsler i muskelcellerne. T. pseudospiralis tåler ikke frysning og ødelægges hurtigt, hvis det kød, den findes i, begynder at forrådne. Den smitter kun svin i ringe omfang, men kan give moderat til alvorlig sygdom hos mennesker. Risikoen for smitte med trikiner fra dansk vildt til mennesker anses for minimal, eftersom de dyrearter, der kan forventes at indgå i parasittens livscyklus her i landet (primært rovdyr, rovfugle og gnavere) ikke jages med henblik på konsum.

Det er første gang, man har påvist arten T. pseudospiralis i Danmark, men den er ikke ukendt i denne del af verden. Man har tidligere påvist den hos bla. vildsvin og los i Sverige, mårhunde Finland og vildsvin i Nordtyskland. Sidste gang der fandtes trikiner i Danmark var i midten af 1990’erne, hvor parasitterne blev fundet i 3 ræve fra Thy. Dengang var det dog ikke muligt at bestemme, hvilken art det drejede sig om.

De vilde mink på Bornholm er amerikanske mink (Mustela vison) og bestanden er grundlagt af undvegne mink fra minkfarme, der har etableret en bestand på øen. Minkene bekæmpes, da de er en trussel mod blandt andet ynglende fugle og fugleunger, og mink fra bekæmpelsesprogrammet indgår i Veterinærinstituttets sygdomsovervågning.

Der er indtil videre kun fundet trikiner i vilde mink på Bornholm, men der er sandsynligt, at andre vilde dyr indgår i trikinernes livscyklus. På Bornholm findes hverken ræve eller andre vildtlevende rovdyr, som grævling, husmår eller ilder, men det er sandsynligt, at smitten kan spredes gennem rovfugle eller kragefugle. Det er meget muligt, at det er fugle der har bragt parasitten til øen. Bornholm har også en relativt stor bestand af vildtlevende katte, som muligvis kan indgå i parasittens livscyklus.

Foreløbig indsamles og undersøges et større antal vilde mink fra Bornholm ligesom der undersøges 50 råger for at afklare om de skulle bære trikiner. Veterinærinstituttet vil forsøge at skaffe midler til at afdække, hvordan smitten spredes mellem vildtlevende dyr på Bornholm. Området er relativt afgrænset, og der er et begrænset antal dyrearter, der kan indgå naturligt i en livscyklus for T. pseudospiralis, så man kunne få vigtig viden om, hvordan en ny sygdom etableres i et område.

http://www.vildtsundhed.dk/om-vildtsundhed-dk/aktiviteter/overvaagning_forskning/maardyr
21 AUGUST 2019