Vejledning ved råvildtsyge


Råd og krav til hygiejne i forbindelse med vildt nedlagt til konsum

Jægere må levere mindre mængder vildt (årligt 5-10 stykker klovbærende vildt og 500 stykker småvildt såsom fugle og harer) eller kød af vildt til den endelige forbruger, eller sælge en mindre mængde vildt til detailvirksomheder (fiske- og vildthandlere). Hvis jægeren nedlægger vildt med henblik på videresalg til en vildthåndteringsvirksomhed skal mindst 1 person i jagtselskabet have gennemført uddannelse i Vildtsygdomme og Hygiejne for Jægere.

Vurdering af vildtets egnethed som fødevare

Det påhviler alene jægeren at vurdere det nedlagte vildts egnethed som fødevare, og det er nødvendigt at danne sig et samlet billede af det enkelte stykke vildt.

Følgende overvejelser skal altid indgå:

  • Ydre forhold der gør det uegnet til konsum (f.eks. dyret er eftersøgt men først fundet næste dag)
  • Viden om uhensigtsmæssige miljøforhold i området (f.eks. forurenet jord)
  • Viden om sygdom i vildtbestanden (f.eks. tuberkulose)
  • Observationer der indikerer abnorm adfærd (f.eks. slingerhed)

Derefter følger:

  • Visuel inspektion af huld, pels eller fjerdragt.
  • Tegn på diarre eller andre forandringer fra det normale billede.

Håndtering af nedlagt vildt

Ved håndtering af det nedlagte vildt er det vigtigt, at de bakterier, der er i tarmkanal eller i mundhulen, ikke kommer ud på kødet. Hvis dyret er sundt og frisk, er der ikke bakterier i kødet. Sådan skal det også gerne være når udrivningen er tilendebragt. Skuddets placering har stor betydning for vurderingen af, om det nedlagte vildt egner sig som fødevare. Waidskud (maveskud) kan medføre, at store dele af dyret er uegnet til menneskeføde, da tarmbakterier sætter sig i kødet, og dermed finder vej til køkkenet.

Men jægeren skal også være opmærksom på, at der kan ske forurening af dyret fra hænder, redskaber og underlag under håndteringen. God hygiejne kan reducere risikoen for overførsel af bakterier fra omgivelserne til kødet. Hænder og redskaber skal være rene – det vil sige, at hænder skal vaskes inden brækning af dyret påbegyndes, eller man skal anvende engangshandsker. Rent græs er ikke nok til at rense knive og hænder med, når man arbejder med fødevarer! Hvis kniven forurenes under arbejdet (eks. af tarmindhold eller tabes på jorden), skal kniven skiftes ud med en ren, eller vaskes med vand og sæbe. Dyret bør være anbragt på et rent underlag (f.eks. medbragt plastik) eller ophænges under håndteringen.

Bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i dyr og mennesker. Formeringshastigheden (væksthastigheden) afhænger bl.a. af temperatur og fugtighed. Således er det muligt at bakterieantallet kan fordobles ca. hvert 20. minut ved stuetemperatur, mens en fordobling kan tage flere dage ved køleskabstemperatur.

Hvis der ikke er fundet unormale forandringer ved undersøgelsen, der ikke har været observeret unormal adfærd, og der ikke er mistanke om miljøforureninger, kan kødet godkendes til konsum. Betændelsestilstande, belægninger af nyere dato, svulster, misfarvninger og abnorm lugt vil betyde, at det pågældende vildt ikke umiddelbart kan vurderes som egnet til konsum. Hvis der er sygdomsmæssige forandringer eller andre anormaliteter på dyr, der skal videregives til en vildthåndteringsvirksomhed, skal dette noteres på dyrets følgeseddel, og alle organer, bortset fra tarme og maver, skal følge med kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Håndtering af skudte raske dyr til konsum

  • Vær opmærksom på en god hygiejne ved opbrækning og forlægning af vildtet
  • Lad ikke hunde få adgang til indvolde i forbindelse med brækningen af vildtet
  • Alt slagteaffald herunder hoved, skind mm. kan bortskaffes med dagrenovation, puttes i en alm. plastpose og smides i ens egen skraldespand til forbrænding. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor vildtet er transporteret fra et jagtterræn til jægernes bopæl i en anden landsdel 

Til top

Hvad gør jeg, hvis jeg ser et sygt rådyr?


Observationer af levende, syge dyr.

Syge rådyr er kendetegnet ved dårligt hårlag, tydelig afmagring og afføring på bagparten og bagbenene. Syge dyr kan have en afvigende adfærd med meget lav flugtafstand. De kan virke tamme og konfuse. Sådanne dyr kan lide af rådyrsyge, der karakteriseres ved afmagring og voldsom diarre. Læs mere om rådyrsyge her. 

Observationer af døde rådyr i haven, ved sommerhuset, på skovturen mm. 

Er det ikke på din egen grund, men et sted, hvor du kender grundejeren, så fortæl gerne ejeren om observationen.

Til top

Hvordan håndterer jeg et dødt, sygt rådyr?

Finder du et dødt rådyr med sygdomstegn på egen grund eller nedlægger et på jagt, kan det være en god ide at bortskaffe kadaveret for at undgå smittespredning. En enkelt måde kunne være at nedgrave kadaveret på findestedet. Dyret skal graves mindst 80 cm ned for at ræve/hunde ikke graver det op. En anden mulighed er at anmelde dyret til afhentning af en destruktionsanstalt. Destruktionen er forbundet med omkostninger. Afhentning og destruktion betales af anmelder. Daka Bio-industries modtager jagtbart vildt og dele heraf (

http://www.dakabio-industries.dk) . De døde dyr kan eventuelt sendes til forbrænding på et forbrændingsanlæg. Det kræver dog en aftale med forbrændingsanlægget og den pågældende kommune. Det påhviler grundejeren selv at fjerne døde vilde dyr.

Normalt finder man kun en lille andel af faldvildtet. Det meste faldvildt forsvinder på naturlig måde. Døde syge dyr kan også efterlades til naturligt henfald (ræv, rovfugle, krager og alm. nedbrydning). Det er dog ikke altid den bedste løsning, da det ikke kan udelukkes, at denne løsning kan være med til at sprede eller bibeholde smitstof i en længere periode på egnen, end ved destruktion eller nedgravning.

Til top

Råd til jægeren om forvaltning af råvildtet

Skyd råvildt som:

  • er meget små
  • har tydelige symptomer på sygdom, f.eks. afføring på spejlet og ned af bagløbene
  • har afvigende adfærd f.eks.dyr der mangler den naturlige skyhed overfor mennesker.
  • ser ud til at mistrives

Har man meget råvildt på terrænet, så sørg for at få taget en fornuftig del af lam og råer ud af populationen, så antallet af dyr er i overensstemmelse med råvildtets biologi, terrænets naturlige bæreevne og fødegrundlag. Koncentrer afskydning på unge dyr og på gamle dyr. Disse 2 grupper har som hovedregel det laveste immunforsvar. Gå efter en ligelig afskydning af handyr og hundyr.

Aftal med dine naboer, hvordan I vil forvalte råvildtet, så I sammen får en rød tråd i forvaltningen.

Råvildt er det meste af året i virkeligheden lidt af en enspænder og ikke som kronvildt og dåvildt sociale flokdyr. Råvildtet søger normalt føden inden for et relativt lille nærområde. Kun i vintermånederne samles de i små spring (flok) fordelt over terrænet.

Råvildtets immunforsvar er tilpasset denne sociale adfærd. Råvildtet er mere følsomt over for tætte bestande end de øvrige hjortearter i form af stress, smitte og spredning af parasitter. Udbrud af sygdomme er normalt naturens egen metode til regulering af store bestande.

Til top

Råd til jægeren om fodring

Hvis man vil fodre råvildtet - så gør det med omtanke.

Spred fodringen og brug så vidt muligt naturligt foder. Råvildt vil i vinterhalvåret normalt gå over til mere fiberholdigt foder såsom knopper fra løvtræer, roer, vinterafgrøder mm. Udnyt disse naturlige fødekilder ved evt. at fælde i ege/aske bevoksninger, så råvildtet har adgang til knopper i vinterhalvåret. Kommer der skorpesne, så skrab sneen af græs- og vinterafgrøder langs hegn eller skovkanter. Dette giver dyrene lettere adgang til vinterafgrøderne. Det samme gør sig gældende på grønne spor i skoven.

Undgå at råvildtet har fri adgang til fasanfoderpladser. Sæt vildthegn omkring foderpladser til fuglevildt. Foderpladser kan virke som en kilde til smittespredning. Pludselig adgang til foder der har et højt indhold af protein eller letfordøjelige kulhydraterkan også have alvorlig konsekvens for råvildtet, som kan udvikle grutforgiftning (sur vom).

Til top 

http://www.vildtsundhed.dk/om-vildtsundhed-dk/aktiviteter/overvaagning_forskning/fynske_raadyr/vejledning_ved_raavildtsyge
7 MARTS 2021