Usædvanlig dødelighed blandt fynske rådyr

I perioden 2004-2008 blev et usædvanligt højt antal rådyr fra Fyn indleveret til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Obduktioner viste, at en stor del af disse dyr var døde som følge af kraftig afmagring og diarre af ukendt årsag. Sygdommen følger tilsyneladende ikke noget mønster i forhold til årstiderne og rammer både råer og bukke, lam og gamle dyr.

Det må understreges, at danske rådyr generelt udgør en sund population. Syge rådyr er undtagelsen og kun få mennesker vil få et sygt rådyr at se i den danske natur. Alligevel er der mange parasitter og mikroorganismer til stede på og i disse dyr. Heldigvis er der opbygget en naturlig balance mellem rådyret og disse forskellige organismer, så deres tilstedeværelse resulterer sjældent i sygdom hos dyret.

Nogen gange er der er tydelig sammenhæng mellem et dyrs ernæringstilstand og dets sygdomsstatus. Velnærede dyr kan modstå infektioner som afmagrede dyr vil bukke under for. Disse parasitter og mikroorganismers rolle i forhold til sygdom og dødelighed blandt rådyr er kun i ringe grad belyst. I denne sammenhæng kan sygdom beskrives som enhver tilstand der forhindrer dyret i at udføre sin normale adfærd, f.eks. bevæge sig, æde eller formere sig. Afvigelser fra normal adfærd vil hurtigst kunne identificeres af dem der er vant til at iagttage raske rådyr, som f.eks. jægere og vildtforvaltere

Stigning i antallet af rådyr indsendt til obduktion

I perioden 2004-2008 er 248 rådyr eller organer fra rådyr fundet syge eller døde blev undersøgt på DTU Veterinærinstituttet. Et usædvanligt stort antal rådyr blev indleveret til undersøgelse i 2005 og generelt har der været et øget antal indsendelser i hele perioden 2004-2008. Samtidig var indsendelserne fra Fyn i denne periode ofte ledsaget af usædvanlige rapporter om at talrige rådyr var fundet syge eller døde i lokalområdet. Flere af områderne oplevede tilbagevendende sygdomsudbrud med dødsfald også i de efterfølgende år.

Nedgang i jagtudbyttestatistikken for rådyr vidner om en betydelig nedgang i de fynske bestande. Det samme gør en betydelig nedgang i antallet af indsamlede trafikdræbte dyr på Fyn (kilde: Allan Bruun Rasmussen, Vildt- & dyrekonsulent, Falck Danmark A/S). Nye fund af syge dyr tyder på, at sygdommen stadig spøger i de fynske bestande. Senest i efteråret 2008 modtog Veterinærinstituttet flere dødfundne dyr fra Fyn med de karakteristiske kendetegn: afmagring og voldsom diarre. Også i begyndelsen af 2009 har der også været rapporter om syge dyr.

Obduktioner af dødfundne rådyr fra Fyn 2004-2008

Dyrene blev obduceret og vævsprøver, blod og tarmindhold blev indsamlet til videre undersøgelse.

Der var varierende obduktionsfund, men det mest gennemgående var stærk afmagring og alvorlig diarre af ukendt årsag. Hos enkelte dyr sås milde kroniske lungebetændelser som følge af infektion med lungeorm og hos enkelte andre dyr blev påvist infektion med svælgbremser. I laboratoriets materiale fra årene før 2004 er diarre et usædvanligt fund hos dødfundne rådyr. Rådyr kan udvikle diarre om foråret, når de går fra groft vinterfoder til grønt forårsfoder, men det er i reglen helt uskadeligt.

Der blev rutinemæssigt foretaget undersøgelse for parasitter og bakterier. Der blev fundet parasitter i varierende mængder og af varierende typer i rådyrene, men generelt i moderate mængder og der var ikke nogen gennemgående tendens i disse fund. Parasitter er et normalt fund hos vilde drøvtyggere og parasitbelastningen hos de undersøgte dyr var umiddelbart upåfaldende.

Bakteriologisk dyrkning fra tarmindholdet viste generelt uspecifik blandet vækst af forskellige bakterier, især forskellige typer af kolibakterier og streptokokker.  


Sygt rådyr fotograferet på Fyn i juni 2009. Rådyret havde diarre og viste tydelige tegn på afmagring og almen svækkelse.

Sygdomsspecifikke undersøgelser

Udover de rutinemæssige undersøgelser, er der foretaget enkelte målrettede sygdomsspecifikke undersøgelser af rådyrene. Materiale fra rådyrene er undersøgt for bakterieinfektionerne Salmonella og Campylobakter. Der blev udført specialundersøgelser for såkaldt Chronic Wasting Disease (CWD) på materiale fra hjernestammen af 20 rådyr og herudover blev alle hjerner blev undersøgt i mikroskop for tegn på CWD. CWD er en prionsygdom (ligesom kogalskab) som forårsager kronisk sygdom med afmagring hos hjorte. Disse analyser var negative.

I 2005 blev et antal prøver fra rådyr testet positive for pestivirus på et tysk laboratorie. Pestivirus er et virus der kan forårsage sygdom med diarre hos kreaturer og som er mistænkt for at forårsage sygdom hos flere arter af klovbærende vildt. For at være sikre på resultaterne blev der foretaget flere typer af analyser.

En bevilling fra mejeriforeningen gjorde det muligt at igangsætte en nærmere undersøgelser af dette fund. Der blev derfor i 2006 indsamlet blod og organprøver fra 190 rådyr, primært i løbet af bukkejagten fra sunde og raske dyr. Prøverne kunne indsamles takket være en god indsats fra schweiss-hundeførere og jægere i udvalgte områder. De fleste af prøverne var af meget god kvalitet. Veterinærinstituttet analyserede alle de indsamlede prøver for pestivirus.

Såfremt den overdødelighed, som man har kunnet konstatere blandt rådyr skyldtes pestivirus, ville man med stor sandsynlighed kunne finde spor af dette i de indsamlede prøver. Det var ikke muligt at finde pestivirus eller antistoffer mod pestivirus i de indsamlede prøver fra områder med overdødelighed. Antistoffer produceres af dyret som svar på kontakt med specifikke mikroorganismer. Derfor kunne man med meget stor sandsynlighed udelukke, at pestivirus har været årsag til overdødeligheden. Dette var et meget vigtigt resultat som betyder, at man nu kan rette blikket mod andre mulige årsager. De allerede indsamlede prøver indgår i dette videre arbejde.

I begyndelsen af 2008 er prøver fra 13 rådyr blevet undersøgt for den bakterie der er årsag til sygdommen paratuberkulose. Paratuberkulose er en smitsom sygdom der kan forårsage afmagring og kronisk diarre hos kvæg og hjorte. Alle prøverne var negative for bakterien der forårsager paratuberkulose.

Omfanget af sygdomsspecifikke undersøgelser der er udført på materialet er begrænset, da denne type undersøgelser er særdeles omkostningstunge. Samtidig er det kun visse analyser man kan udføre på materiale fra faldvildt, blandt andet fordi denne type materiale i reglen er af dårlig kvalitet på grund af forrådnelse, lang transporttid, samt eventuelt frysning.

Konklusion på foreløbige undersøgelser

Det har foreløbig ikke været muligt at identificere en årsag til den usædvanlige sygdomsforekomst i fynske rådyrbestande. Undersøgelserne tyder på at det kan være en infektiøs sygdom, forårsaget af mikroorganismer som f.eks. virus, bakterier eller parasitter - som ikke kan påvises med de rutinemæssigt anvendte diagnostiske metoder. Herudover kan andre faktorer have påvirket udbruddets forløb f.eks. bestandsstørrelse og forvaltning.

De faktorer der påvirker dødeligheden i rådyrbestande her i landet har ikke hidtil været underkastet systematiske studier. Et netop igangsat forskningsprojekt skal bidrage med viden om faktorer der kan have betydning for dødelighed i danske rådyrbestande og om muligt give svaret på, hvilke faktorer der har påvirket de fynske bestande så voldsomt.

http://www.vildtsundhed.dk/om-vildtsundhed-dk/aktiviteter/overvaagning_forskning/fynske_raadyr
24 MAJ 2019