Dødfundet vildt

Dødfundne vilde dyr (faldvildt) undersøges ved DTU Veterinærinstituttets afdeling i København som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark..

Faldvildtundersøgelserne udgør den såkaldte passive overvågning af vildtsygdomme i Danmark. Herudover registreres i forbindelse med faldvildtundersøgelserne forekomst af invasive arter (f.eks. mårhunde).

Finder du vilde dyr med tegn på sygdom – eller har du mistanke om sygdom eller øget dødelighed i lokale vildtbestande, er du også meget velkommen til at kontakte Vildtsundhed.dk. DTU Veterinærinstituttet har i mere end 70 år undersøgt sygt og dødfundet vildt for forekomst af sygdom med henblik på at vurdere sundhedstilstanden i dansk vildt. Enhver kan indsende vildt til undersøgelse. Vildtet undersøges i henhold til laboratoriets vurdering, og undersøgelserne er gratis, men indsender skal selv afholde udgifter til forsendelse af dyret. 

Her kan du se en vejledning ved indsendelse af faldvildt. OBS! Hvis du oplever problemer med udfyldelse af blanketten, så prøv en anden browser.

Du kan også finde indsendelsesblanket til brug ved indsendelse af faldvildt her.

 

http://www.vildtsundhed.dk/doedfundet_vildt
23 NOVEMBER 2017