Syge eller dødfundne rovdyr kan bære sygdomme der kan smitte til mennesker (zoonoser) og bør derfor håndteres med omtanke. Der bør bæres engangshandsker under håndteringen eller foretages grundig håndvask umiddelbart efter håndteringen.
Trikinellose (infektion med trikiner) forårsages af parasitten Trichinella, hvoraf der findes flere forskellige typer. Trikiner forekommer globalt. Trikiner er ikke påvist i vildsvin i Danmark i de sidste 75 år. Trikiner er en parasit, der efter optagelse i værten formerer sig i tarmen. De deraf producerede larver vandrer ud i værtens muskulatur, hvor de ligger i dvale indtil værten spises af en ny vært, der således inficeres. Trikiner findes derfor hyppigst hos rovdyr og ådselædere, men kan smitte til alle pattedyr. En enkelt art findes også hos fugle. Der er i 2007 påvist trikiner (Trichinella pseudospiralis) i mink fra Bornholm og i midten af 90’erne blev der påvist trikiner i 3 ræve fra Thy. Det kan derfor ikke udelukkes, at der findes trikiner i den vilde fauna, men risikoen for smitte herfra til mennesker må anses for at være meget lille. Ved mistanke om trikiner bør hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
E. multilocularis er en lille bændelorm (ca. 2-4 mm, 4-5 led) som behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: Et rovdyr og en gnaver. Det voksne, kønsmodne stadium findes i tyndtarmen hos især ræve (hovedvært). En række arter kan bære dværgbændelormen. I Danmark har det især været ræve som kan udgøre en smitterisiko, men når der kommer nye arter til landet, kan risikobilledet ændre sig. F.eks. kan både mårhunde og bævere bære dværgbændelormen. Hunde og katte er også beskrevet som mulige værtsdyr.
Mennesker kan smittes ved at indtage æg. Mellemstadiecysten vokser langsomt i mennesker, formodentlig som en refleksion af, at mennesket er en "fejlagtig" mellemvært for E. multilocularis. Der kan gå 5-15 år, før der viser sig tegn på infektion. Henvendelse til læge sker ofte først ved symptomer på leverpåvirkning. Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) kan forårsage en meget alvorlig dødelig sygdom hos mennesker.
Her i landet menes parasitten at være sjældent forekommende. Udbredelsen i Danmark overvåges ikke, men i forbindelse med et forskningsprojekt i perioden 1997-2002 fandt man 3 ræve ud af i alt 1040 undersøgte ræve (0,3 %) smittet med dværgbændelorm. I flere andre europæiske lande f.eks. Schweiz forekommer parasitten langt hyppigere: Schweiz (44 %), Frankrig, centralt (15 %), Polen (1%). Risikoen for at blive smittet i Danmark kan derfor antages at være meget lille. Det danske risikobillede kan imidlertid ændre sig i fremtiden. I de seneste år har flere lande i Europa har rapporteret om stigende forekomst og øget udbredelse af parasitten.
Smitterisikoen kan begrænses ved at undgå at tiltrække rævene til nærmiljøet. Først og fremmest ved at undlade at fodre ræve, og sørge for at affald er tildækket eller i en højde, hvor ræven ikke kan nå det. Desuden bør frugter, især nedfaldsfrugt samt bær, og grøntsager fra køkkenhaven vaskes grundigt. Ved mistanke om infektion med dværgbændelorm bør hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
Rabies er en meget alvorlig sygdom, som forårsages af et virus og smitter gennem dyrets spyt. Sygdommen kan ramme alle pattedyr, heriblandt mennesker og er uden behandling dødelig. Infektionen spreder sig langs nervefibre til hjernen. Dyr med rabies vil ofte udvise unormal adfærd: nedsat skyhed og usikker gang. Et andet typisk tegn på rabies infektion er voldsom ukontrolleret savlen, som skyldes, at dyret ikke kan synke. De kan også være unormalt aggressive overfor mennesker og andre dyr.
Hjorte med rabies udviser typisk lammelser og usikker gang og kan virke blinde. I nogen tilfælde vil sygdommen gøre dyret aggressivt og uforudsigeligt, og det vil angribe alting, der bevæger sig, mens sygdommen i andre tilfælde vil få dyret til at søge væk fra lys og støj. Ved mistanke om rabies skal den lokale fødevareregion kontaktes.
Til top
Skab skyldes en gravemide, kaldet skabmiden. Den graver gange i overhuden, hvor den lægger sine æg. Her udvikles larver, som borer sig ud til hudens overflade, hvor de bliver til voksne mider. Skab smitter ved direkte kontakt. Skab ses oftest hos ræve og hunde, men kan også smitte til andre dyr inklusive mennesker. Skabmiden forvolder en voldsom kløe i overhuden, især på den nederste del af kroppen, lemmerne og poterne og på tyndhårede steder på kroppen i øvrigt. Man skal undgå direkte kontakt med dyr, som er mistænkt for skab. Ved mistanke om skab bør hele ræven eller eventuelt kun huden indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Ræv med skab. Der ses karakteristisk hårtab og skorpet hudbetændelse
Til top
Hundesyge skyldes infektion med et Morbillivirus. Sygdommen kan smitte til mange forskellige rovdyr heriblandt forskellige mårdyr, ræve, hunde og sæler (”sælpest”). Sygdommen kan forårsage lungebetændelse, diarré og dødsfald. Kroniske infektioner kan give centralnervøse forstyrrelser, hudforandringer på poter samt om øjne og mund, aborter og nedsat reproduktion. Sygdommen findes i Danmark som ”hvalpesyge” hos mårdyr og hundesyge hos hunde og ræve. Ved mistanke om hundesyge/hvalpesyge skal hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
Denne sygdom har været udryddet i Danmark i mange år. Den skyldes et virus, der forårsager voldsom kløe og forskellige centralnervøse forstyrrelser samt evt. forkølelse og lungebetændelse. Sygdommen er ofte dødelig. Virus kan forekomme symptomløst hos svin, og kan derfra smitte til rovdyr, der spiser inficeret væv. Sygdommen kan dog også smitte til f.eks. drøvtyggere. Ved mistanke om pseudorabies skal hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
Infektion med salmonella bakterier forekommer meget sjældent hos vildtlevende dyr, men der forekommer af og til salmonellainfektioner hos dyr, der fouragerer tæt på mennesker og måske endda på affald. Salmonella infektioner ses lejlighedsvist hos ræve og grævlinger, samt visse vilde fugle. Der er oftest tale om Salmonella typhimurium også kaldet musetyfus. Salmonellainfektioner er ofte uden symptomer hos fugle men især om vinteren kan ses talrige dødsfald blandt småfugle forårsaget af Salmonella.
Ved mistanke om salmonellose kan denne bekræftes ved at indsende hele dyret til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top