Tuberkulose skyldes infektion med bakterien Mycobacterium bovis. Infektionen forårsager sygdom i lymfeknuder, lunger og andre organer, hvor man ser bylder med osteagtig pus. Herudover ses ofte afmagring af dyret. Tuberkulose kan smitte mellem dyr og mennesker og kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. Tuberkulose forekom tidligere udbredt i den danske kvægbestand, men et intensivt udryddelsesprogram har udryddet tuberkulosen hos dansk kvæg. Der har været udbrud blandt danske farmhjorte, men ikke hos vildtlevende dyr i Danmark.
Ved mistanke om tuberkulose skal hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Kødet bør ikke anvendes til konsum.
Til top
Yersinose er en bakterieinfektion forårsaget af optag af foder eller vand forurenet af Yersinia. Infektionen forårsager oftest sygdom i lever og tarm, hvor man ser osteagtigt pus i vævet eller i lymfeknuderne, hvilket kan minde meget om tuberkulose. I reglen er sygdomsforløbet kort og med dødeligt udfald. Yersinia smitter sædvanligvis ikke til mennesker, men dyr, der lider af sygdommen, er uegnede til konsum. Yersiniose forekommer lejlighedsvist i den danske vildtfauna.
Ved mistanke om yersiniose bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Kødet bør ikke anvendes til konsum.
Lever fra rådyr med yersiniose. Der ses mange store bylder i leveren.
Til top
Paratuberkulose skyldes infektion med bakterien Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis, der kan give kronisk diarré med deraf følgede afmagring hos drøvtyggere. Paratuberkulose forsøges udryddet i husdyrproduktionen. I Danmark påvises sygdommen lejlighedsvist hos farmhjorte, men er endnu ikke påvist hos vilde drøvtyggere. I andre dele af verden er sygdommen almindeligt forekommende hos vildtlevende drøvtyggere.
Ved mistanke om paratuberkulose bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Kødet bør ikke anvendes til konsum.
Til top
Q-feber skyldes bakterien Coxiella burnetii. Bakterien er udbredt hos husdyr i landbruget i hele Danmark, men er endnu ikke påvist hos vildtlevende dyr. Det må dog formodes at Coxiella forekommer, da bakterien er meget modstandsdygtig i miljøet og kan findes hos mange forskellige arter af pattedyr, fugle og insekter. Bakterien kan forårsage sygdom hos dyr og mennesker, men forekommer også symptomløst. Sygdom viser sig hos dyr hyppigt som aborter, men kan også give mere generaliseret sygdom.
Ved mistanke om Q-feber bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Kødet bør ikke anvendes til konsum.
Til top
Vilde dyr kan være bærere af både Salmonella og Campylobacter, men sygdom på grund af disse bakterier ses sjældent, bortset fra hos pindsvin og småfugle, der hyppigt bliver syge og dør som følge af infektion med Salmonella.
For at bekræfte diagnosen bør hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Ved mistanke om salmonella eller campylobakter bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
Bluetongue er en vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter direkte fra dyr til dyr, men overføres ved stik af inficerede mitter. Bluetongue er forårsaget af et orbivirus. Modtagelige dyrearter er kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere. Kliniske symptomer på bluetongue kan omfatte: Gispende vejrtrækning, væskeansamlinger i hoved, sårdannelse på slimhinderne i mundhulen (især på tandpladen), blåfarvning af tunge, halthed som følge af kronrandsbetændelse, udbredte muskelnekroser, torticollis (skæv hovedholdning), øjenbetændelse og hårtab. Hjorte har dog oftest svage, uspecifikke symptomer.
Udbredelsen af bluetongue i Europa har ændret sig markant inden for de seneste 10 år. I EU blev bluetongue indtil 1998 kun konstateret i Grækenland, men sygdommen forekommer nu i talrige lande. Bluetongue er for første gang konstateret i Danmark i oktober 2007. Sygdommen er endnu ikke påvist hos vildtlevende drøvtyggere i Danmark.
Ved mistanke om bluetongue bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Bluetongue hos hjort.
A. Bluetongue virus overføres under naturlige forhold via blodsugende mitter.
B. Kliniske symptomer på bluetongue kan omfatte væskeansamlinger i hoved og blåfarvning af tunge.
C. Der kan forekomme halthed som følge af kronrandsbetændelse
Til top
Sygdommen forekommer sporadisk blandt hjorte, men kan give anledning til omfattende dødsfald. Virus forekommer symptomløst hos får, og det seneste tilfælde, der er diagnosticeret i Danmark, opstod hos hjorte, hvor farmen havde fælles hegn med en flok får. Der har tidligere været udbrud af ondartet katarrhfeber blandt farmhjorte, men sygdommen er ikke påvist blandt vildtlevende hjorte i Danmark
Dådyr er formentlig ikke modtagelige, medens krondyr er middelfølsomme og sikahjorte er meget følsomme.
Der kan ses meget pludselige dødsfald, men ofte ses der nedstemthed og stiv gang. Der kan ses forstørrede lymfeknuder, flåd fra øjne og næse og diarre.
En del dyr dør allerede indenfor 24 timer efter symptomdebut, mens andre dyr kan overleve i flere dage.
Ved mistanke om ondartet katarhhfeber bør hele hjorten indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Kødet bør ikke anvendes til konsum.
Til top
Mund- og klovesyge er en smitsom sygdom, der kan smitte drøvtyggere og grise. Sygdommen skyldes et virus, der forårsager dannelse af små væskefyldte blærer i munden, på tungen og på klovene i klovspalten samt ved kronranden. Afficerede dyr kan være halte og savle meget, og der kan ses blærer eller sår i munden eller på klovene. Sygdommen kan have et mildt forløb eller være dødeligt for det smittede dyr.
Mund- og klovesyge er en anmeldepligtig sygdom med stor betydning for dansk landbrug. Sygdommen findes ikke i Danmark, men der ses indimellem udbrud i danske besætninger. Ved mistanke om mund og klovesyge kontaktes Veterinærinstituttet.
Til top
Sygdommen skyldes et virus, der kan forårsage kronisk diarré samt aborter og svage eller dødfødte kalve. Sygdommen har været et stort problem i danske kvægbesætninger. Der pågår stadig overvågning for sygdommen, men den anses nu for udryddet i dansk kvæg. Sygdommen er endnu ikke påvist hos vildtlevende drøvtyggere i Danmark, men blandt andet hos vildtlevende hjorte i andre dele af verden. Ved mistanke om bovin virus diarre kan hele hjorten eller de sygdomsramte organer indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Til top
Sygdommen skyldes et virus, der overføres fra rådyr og mus til mennesker via inficerede flåter. Inficerede dyr bliver ikke syge, men sygdommen kan i værste tilfælde være dødelig for mennesker. Infektionen forårsager normalt ikke symptomer hos hjertevildt.
Til top
Svælgbremser er insekter, hvis larver lever i næsehule og svælg hos rådyr. Svælgbremsen lægger sine æg omkring rådyrets næsebor. Derfra vandrer larverne ind i svælg og næsehule, hvor de lever af slim og sekreter fra slimhinden. Når larven er udvokset falder den ud af næsebordene og ned på jorden, hvor den udvikler sig til det voksne insekt. Larverne er store og meget synlige hos inficerede bukke der nedlægges under bukkejagten. De er synlige i næsehulen, når opsatsen fjernes. Svælgbremser forekom tidligere udelukkende i den sydlige del af landet, men har i de seneste år spredt sig til nordlige dele af sjælland og Jylland.
Dyr der er kraftigt inficerede med svælgbremser er som regel svækket af andre årsager og selvom sygdommen i den situation, kan være et problem hos enkelte dyr, hvor den forårsager vejrtrækningsbesvær, nysen og hosten og i sjældne tilfælde lungebetændelse. Svælgbremserne er imidlertid ikke et problem for populationen som sådan. Ved mistanke om svælgbremser kan hoved eller hele dyret indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Svælgbremselarver i svælget på rådyr
Til top
Sarcocystis er encellede parasitter som kan inficerer muskulaturen hos reptiler, fugle og pattedyr. Sarcocysterne ser forskelligt ud, hos forskellige arter. Sarcocyster hos hjorte kan hos kraftigt inficerede dyr ses som små hvide pletter på muskulatur (f.eks. hjertet). Hos de fleste dyr er sarcocysterne ikke af alvorlig sygdomsmæssig betydning. Mennesker kan smittes med Sarcocyster ved at indtage kød der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet. Infektion giver dog sjældent årsag til symptomer. Der kan ses milde symptomer, som let feber og muskelømhed.
Ved mistanke om sarcocyster bør hele hjorten eller de sygdomsramte organer/muskler indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Dyr der er stærkt inficerede med sarcocyster er ikke egnede til konsum.
Til top