EnglishIndeksKontakt
CVS > Vildtsygdomme > Harer, kaniner og gnavere
Hjorte
Rovdyr
Harer, kaniner og gnavere
Vildsvin
Havpattedyr
Andre vildtlevende pattedyr
Fugle

Sygdomme hos harer, kaniner og gnavere

 

Tularæmi (harepest)

Harepest skyldes infektion med bakterien Francisella tularensis. Der er høj dødelighed hos inficerede harer og gnavere, og bakterien kan også være årsag til alvorlig sygdom hos mennesker. Den almindeligste infektionsvej for mennesker og dyr er formodentlig inficerede myg eller flåter. Smitte kan også ske ved direkte kontakt med inficerede dyr, eller ved at indtage inficeret kød eller vand.

Harepest ses primært hos harer og forskellige arter af vilde gnavere. Dødeligheden blandt gnavere som smittes er meget høj, men harer kan få mere kroniske infektioner, og undersøgelser fra Sverige tyder på, at bævere kan være raske smittebærere af sygdommen.

Sygdommen kan forårsage hvidlige pletter/bylder i lever, milt eller lunger og/eller forstørret milt.

Sygdomstilfælde hos danskere er sjældne, men i de seneste år har mennesker på Fur, på Bornholm og i Nordsjælland haft harepest efter, at de er blevet bidt af en flåt eller en hare. Sygdommen er påvist i danske harer, men man ved ikke, hvor udbredt infektionen er. Formodentlig er sygdommen underdiagnosticeret. I både Norge, Sverige og Finland er harepest velkendt, især blandt jægere.

For at undgå infektion, bør der udvises forsigtighed ved kontakt med syge eller dødfundne gnavere og harer. Jægere eller andre som færdes meget i naturen bør beskytte sig mod bid fra myg og flåter. Hvis der er hvidlige pletter/bylder i lever, milt eller lunger på nedlagte harer bør flåningen afbrydes og kadaveret håndteres med forsigtighed. Hele dyret bør indsendes til Veterinærinstituttet for at få diagnosen bekræftet.

Til top

Yersiniose/Pseudotuberkulose

Pseudotuberkulose hos harer forårsages af infektion med bakterien Yersinia pseudotuberculosis. Bakterierne udskilles med urin og gødning og forurener således vegetationen, hvorefter andre harer kan smittes.

Harer, der lider af pseudotuberkulose, er ofte afmagrede. Sygdomsforandringerne ses overvejende i bughuleorganerne, hvor lever, milt og eventuelt nyrer findes fyldt med hvidgule bylder. Pseudotuberkulose forekommer hyppigst i vinterperioden og kan nogle år antage stor udbredelse med massive dødsfald i danske harebestande. Sygdommen smitter sædvanligvis ikke til mennesker. For at bekræfte diagnosen bør hele haren indsendes til obduktion på Veterinærinstituttet.

Til top

Brucellose

Brucellose hos harer skyldes infektion med bakterien Brucella suis. Brucellose er en vigtig husdyrsygdom, der tidligere var udbredt blandt danske svin og som navnlig påvirker dyrs forplantningsorganer, og derved forårsager abort og sterilitet. Nu forekommer sygdommen kun sjældent hos vildtlevende harer i Danmark.

Harerne får forandringer i kønsorganerne, men de kan være i normal ernæringstilstand. Testiklerne er ofte meget svært forstørrede og ved gennemskæring er testikelvævet omdannet til en grynet, gullig betændelsesmasse. Hos hunner ses lignende betændelsesforandringer i livmoderen. Andre organer kan også være angrebne med bylddannelse. Inficerede harer kan udgøre en smitterisiko for udendørs svinehold.

Mennesker kan smittes ved kontakt med smittede dyr fx. under jagt eller veterinært arbejde (inhalation eller inficering af skrammer og sår).

Har man mistanke om brucellose bør hele haren indsendes til obduktion på Veterinærinstituttet.

Til top

Akut haredød

Der forekommer lejlighedsvist tilfælde af akut haredød (AHD), også kaldet European Brown Hare Syndrome (EBHS). Årsagen til sygdommen er infektion med et calicivirus, som findes udbredt i hele Europa.

De første tilfælde påvistes i Danmark i begyndelsen af 1980’erne, og i slutningen af firserne antog sygdommen et større omfang med stor dødelighed blandt vilde harer. I dag er antallet af harer med akut haredød faldet, og man antager, at der er sket en ændring i harebestanden mod større modstandsdygtighed over for sygdommen. Akut haredød smitter ikke til andre dyr eller mennesker.

Diagnosen kan bekræftes ved indsendelse af hele dyret til obduktion på Veterinærinstituttet.

Til top

Myxomatose

Myxomatose er en virussygdom forårsaget af et såkaldt poxvirus, som er værtsspecifik, dvs. at det som regel kun giver sygdom hos kaniner. Harer bliver sjældent smittet, men det kan dog forekomme. Symptomerne varierer afhængig af virusstammens evne til at fremkalde sygdom og modtageligheden hos den enkelte kanin. Sygdommen kan have et hurtigt forløb, hvor kaninerne dør indenfor en uge efter smitte, kun udvisende let depression og hævelse af øjenlåg. Der ses ofte længere forløb med voldsom betændelse i øjne og øjenlåg; ofte kan øjnene lukke helt til, samt hævelser i underhuden i hovedet (læber, næse, ører), i nakken og omkring kønsorganer og endetarm.

Diagnosen kan bekræftes ved at indsende hele dyret til obduktion på Veterinærinstituttet.

Vildkaninunge med myxomatose indsendt fra Fanø, hvor sygdommen formodentlig er endemisk (forekommer udbredt i bestanden). Hævelser og bylddannelse i hoved og øjenregion er et typisk fund ved denne virusinfektion.

Til top

Hantavirus

Hantavirus forekommer i Danmark hos rødmus. Musene udviser oftest ikke sygdomstegn, men kan overføre smitte til mennesker via støv, urin og ekskrementer. Hantavirus kan forårsage dødelig sygdom hos mennesker. Ved mistanke om infektion kan hele dyret sendes til obduktion på Veterinærinstituttet.

Til top

Toxoplasmose

Toxoplasmose forårsages af infektion med den encellede parasit Toxoplasma gondii. Toxoplasmose findes hos alle pattedyrarter, samt adskillige fuglearter, i hele verden (undtagen i de arktiske egne). Parasitten Toxoplasma gondii har tre udviklingsstadier, der alle kan medføre smitte af mennesker. Katten er hovedvært, og er den eneste dyreart, der udskiller oocyster (”æg”) med fæces. Oocysterne er meget resistente og kan findes spredt i omgivelserne, f.eks. i jorden, sandkasser, og i græsset. Oocysterne kan også findes indenfor i huset eller i stalden. Hos andre dyr ligger parasitten indlejret i muskulatur, hjerne og andre organer. Der kan ses småbylder i tarmens lymfeknuder og i milten, og leveren kan være forstørret og blodfyldt.
Toxoplasmose kan overføres til mennesker og infektion med toxoplasma har særlig interesse hos gravide, da fosteret kan smittes, hvilket kan medføre skader på øjne og hjerne. Smitte sker udelukkende via munden, så gravide anbefales at iagttage en særdeles god køkkenhygiejne ved håndtering af alle former for fødevarer. Endvidere bør gravide kvinder være forsigtige ved håndtering af gødning fra katte, da dyr af kattefamilien er de eneste, der udskiller smitten med gødningen. Toxoplasmose (indlejrede parasitter i muskulaturen) kan potentielt ses hos alle vildtlevende pattedyr i Danmark.

Til top

Leptospirose

Leptospirose forårsages af bakterien Leptospira, hvoraf der findes flere forskellige arter. Leptospirer kan forårsage sygdom hos mange forskellige pattedyr, herunder mennesker. Ofte forekommer infektionen symptomløst, men den kan også give anledning til alvorlig sygdom med nyre- og leversvigt og i nogle tilfælde dødsfald. Inficerede gnavere udskiller bakterien med urinen. Hvert år konstateres tilfælde af leptospirose hos mennesker i Danmark, så sygdommen findes formodentlig i den danske fauna.

Til top

Sidst opdateret af  10.08.2009
Top
Hangøvej 28200 Aarhus NTlf. 35 88 87 09