Sygdomme hos fugle

Botulisme

Fugletuberkulose

Fugletuberkulose forårsages af bakterien Mycobacterium avium. Det er en langsomt fremadskridende infektion, som kan angribe alle organer i fuglene.

Fuglene bliver afmagrede, og der ses svullen lever og milt eventuelt med bylddannelse, som i nogle tilfælde ses som mindre hvide prikker.

Fugletuberkulose ses lejlighedsvist hos vilde fugle i Danmark.

Ved mistanke om fugletuberkulose bør hele fuglen indsendes til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Til top

Infektion med salmonella bakterier forekommer meget sjældent hos vildtlevende dyr, men der forekommer af og til salmonellainfektioner hos dyr, der fouragerer tæt på mennesker og måske endda på affald. Salmonella infektioner ses lejlighedsvist hos måger, duer og småfugle. Der er oftest tale om Salmonella typhimurium også kaldet musetyfus. Salmonellainfektioner er ofte uden symptomer hos fugle men især om vinteren kan ses talrige dødsfald blandt småfugle forårsaget af Salmonella.

Ved mistanke om salmonellose kan denne bekræftes ved at indsende hele fuglen til undersøgelse på Veterinærinstituttet.

Til top

Listeriose

Listeriose forårsages af bakterien Listeria monocytogenes. Bakterien findes udbredt i naturen og kan findes hos raske dyr og fugle. Hos nogle dyr og mennesker kan bakterien dog give anledning sygdom, primært visende sig som aborter og hjernebetændelse.

Til top

Der ses lejlighedsvist massedødsfald blandt havfugle (edderfugle, skarver, måger og ænder) som følge af infektion med bakterien Pasteurella multocida. Det vides ikke, hvad der udløser udbruddene.

Det mest karakteristiske fund er store antal døde fugle enten i kolonier eller drevet i land på stranden. I øvrigt ses ingen sygdomstegn hos de angrebne fugle, som oftest er særdeles velnærede. Dette tyder på et meget hurtigt sygdomsforløb.

Ved udbrud umiddelbart før og i yngletiden, hvor meget stort antal fugle kan være samlet på et lille område, kan fuglekolera have et alvorligt forløb med stor reduktion af bestanden til følge. Det må antages at sådanne reduktioner vil kunne mærkes i flere år efter udbruddet.

Ved massedødsfald blandt havfugle bør Fødevarestyrelsen kontaktes med henblik på at afkræfte forekomst af fugleinfluenza. Når mistanken om fugleinfluenza er afkræftet kan fuglene sendes til obduktion på Veterinærinstituttet med henblik på videre diagnostik af dødsfaldene.

Til top

Papegøjesyge/ornitose/Chlamydiophilose

Papegøjesyge forårsages af bakterien Chlamydophila psittaca, der kan forårsage sygdom hos fugle og mennesker. Sygdommen kan bæres af tilsyneladende raske fugle, men kan også forårsage sygdom såsom diarré, næse- og øjenflåd, vejrtrækningsbesvær og pludselige dødsfald. Papegøjer er de mest modtagelige for smitten, men smitten kan også findes i andre fugle som duer og rovfugle. Det må dog anses for usandsynligt at støde på papegøjesyge i vilde danske fugle.

Til top

Fugleinfluenza er en smitsom sygdom hos fugle forårsaget af influenza A virus. Fugleinfluenza har været kendt i over 100 år, og alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Høns og kalkuner er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige. De højpatogene former (undertype H5 og H7) kan give op mod 100% dødelighed hos fugle.
Fugleinfluenzavirus smitter normalt ikke mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Den store opmærksomhed, der aktuelt er for fugleinfluenza af typen H5N1 skyldes, at der fra 2003 har været meget omfattende udbrud af sygdom blandt fjerkræ i mange lande i Asien og Europa. Dertil kommer spekulationer om, hvorvidt den aktuelle fugleinfluenza forandrer sig, så den kan forårsage en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker.

Ved mistanke om fugleinfluenza bør Fødevarestyrelsen kontaktes.

Dyrlæge fra Veterinærinstituttet obducerer svane mistænkt for fugleinfluenza. Ved denne type obduktioner bæres ekstra sikkerhedsudstyr.

Til top

Newcastle Disease

Newcastle Disease skyldes et paramyxovirus. Sygdommen er anmeldepligtig i Danmark. Vilde fugle kan fungere som et resevoir for virus, idet ikke alle fugle bliver syge af virus. Hønsefugle er mere modtagelige end f.eks. svømmefugle, der kan fungere som raske smittebærere. Sygdommen viser sig ved diarré, centralnervøse forstyrrelser og pludselige dødsfald.

Ved mistanke om Newcastle Disease bør Fødevarestyrelsen kontaktes.

Til top

Gul knop

Gul knop skyldes en éncellet parasit, der hedder Trichomonas, som tilhører flagellaterne. Sygdommen kan forekomme hos stort set alle fugle og pattedyr, men når den optræder hos duer, kaldes sygdommen ”gul knop”. I Danmark forekommer sygdommen hyppigst hos vilde duer. Sygdommen ses også lejlighedsvist hos andre vilde fugle, blandt andet rovfugle, der fouragerer på duer.

Gul knop smitter gennem munden. Når infektionen opstår, kommer der hvidlige eller gullige svampede belægninger i mundhule og svælg. Der kan også observeres grønlig diarré og vægttab, og det er karakteristisk, at fuglene sidder og strækker hals. Endvidere kan man hos nogle fugle se et vandigt tåreflåd, som senere bliver mere gulligt, når sygdommen er mere fremskreden.

Vilde fugle med gul knop dør ofte af sult, fordi foder sætter sig fast i spiserør og svælg og dermed blokerer for indtagelse af foder.

I Danmark forekommer sygdommen hyppigst hos vilde duer og nogle vintre ses ret udbredte dødsfald blandt duerne. I 2006 har sygdommen desuden forårsaget dødsfald blandt talrige havefugle (primært spurve og finker) i England.

Ved mistanke om gul knop, kan diagnosen bekræftes ved indsendelse af hele fuglen til Veterinærinstituttet.

Typiske forandringer ved gul knop hos due (Foto Ole Therkildsen, Danmarks Miljøundersøgelser)

Til top

Sarcocyster

Sarcocystis er encellede parasitter som kan inficerer muskulaturen hos reptiler, fugle og pattedyr. Sarcocysterne ser forskelligt ud, hos forskellige arter. Sarcocyster hos ænder er synlige makroskopisk (uden mikroskop). Hos ænder er cysterne hvidlige og aflange (som risgryn), mens cysterne hos kaniner er tynde og mere aflange.

Sarcocyster er udbredt over hele verden og findes hos mange forskellige arter. I dansk fuglevildt ses sarcocyster især hos andefugle.

Hos de fleste dyr er sarcocysterne ikke af alvorligsygdomsmæssig betydning.

Mennesker kan smittes med Sarcocyster ved at indtage kød der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet. Infektion giver dog sjældent årsag til symptomer. Der kan ses milde symptomer, som let feber og muskelømhed. Dyr der er stærkt inficerede med sarcocyster er ikke egnede til konsum.

Til top