Undersøgelse af faldvildt

Faldvildt kan blive undersøgt uden omkostninger ved Center for Diagnostik DTU eller Aalborg Universitet, som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark.

Faldvildt inkluderer:

  • Dødfundne vilde dyr
  • Trafikdræbte dyr
  • Strandede havpattedyr
  • Dyr nedlagt ved jagt med tegn på sygdom.

Faldvildtundersøgelserne udgør den såkaldte passive overvågning af vildtsygdomme i Danmark og bygger på borgernes hjælp med indsamling af dyrene.

Center for Diagnostik DTU (tidligere DTU Veterinærinstituttet) har i mere end 70 år undersøgt sygt og dødfundet vildt for forekomst af sygdom med henblik på at vurdere sundhedstilstanden i dansk vildt. I 2019 gik vi sammen med Aalborg universitet og skabte faldvildtkonsortiet DTU/AAU.

Observerer du vilde dyr med tegn på sygdom
Hvis du observerer et vildt dyr som udviser tegn på sygdom, eller har du mistanke om sygdom eller øget dødelighed i lokale vildtbestande, er du også meget velkommen til at 
kontakte Vildtsundhed.dk.

 

Indsendelse af faldvildt til undersøgelse

Enhver borger kan indsende faldvildt til undersøgelse. Faldvildtet undersøges i henhold til laboratoriets vurdering eller ud fra indsenders information om dyret, og undersøgelserne er gratis, men indsender skal selv afholde udgifter til forsendelse af dyret. 

 

Vejledning ved indsendelse

Find vejledning og blanket ifm. indsendelse af faldvildt her.

 

Indsendelsesblanket

http://www.vildtsundhed.dk/Doedfundet-vildt
24 SEPTEMBER 2020