I juni er der afsluttet undersøgelser af 37 stykker faldvildt. Det drejer sig om en lærkefalk, en ringdue, en svane, tre pindsvin, 18 vilde mink, en hvidnæset delfin og 7 sæler, samt 5 rådyr.
En lærkefalk fra Bornholm var afmagret og med sparsomme mængde mad i mave og tarm, og få parasitter. Der blev fundet to hagl i fuglen, dog uden vævsreaktion og uden beskadigelse af vitale organer, hvorfor det formodes at de ikke har været umiddelbart dræbende. Fuglen er formodes ar være død af sult og almen svækkelse.
En ringdue fundet ved Hobro havde forandringer forenelige med diagnosen "gul knop", der er forårsaget af en én-cellet parasit (Trichomonas, en flagellat) der lever i duens svælg og spiserør. Der blev ikke fundet andre tegn på sygdom.
En svane fra Dyrehaven var stærkt afmagret med hæmolystisk E. coli i leveren. Svanen har været utrivelig og svækket gennem længere tid, da den var meget mager, hvilket formentlig har øget risikoen for leverinfektionen med E. coli.
Fra Odder er der modtaget 3 pindsvin. Der var Salmonella i leveren, infektion med lungeorm, massiv udskillelse af hårorm, samt lavgradig udskillelse af cryptosporidier (encellede parasitter) i tarmindhold.
Pindsvinene havde tegn på akut tarmbetændelse formodentlig forårsaget af en akut Salmonella infektion, der eventuelt kan være forværret af samtidig infektion med parasitter.
Salmonella er en zoonose (sygdom, der smitter mellem dyr og mennesker) og det er derfor uhyre vigtigt at opretholde en god hygiejne og at vaske hænder efter kontakt med pindsvin eller deres ekskrementer. Det er også meget vigtigt at holde pindsvinene isoleret fra andre husdyr, da de kan slæbe smitten med ind i huset til familien.
18 vilde mink fra Bornholm er blevet undersøgt for plasmacytose. Der blev fundet antistoffer mod plasmacytosevirus hos 14 mink og påvist plasmacytosevirus i milten hos 17 mink. Plasmacytose er en virussygdom, der er blev udryddet hos farmede mink på Bornholm for mere end 10 år siden. Endvidere blev der ikke påvist infektion med trikiner hos minkene.
Undersøgelser af én hvidnæset delfin fra Esbjerg, samt 7 sæler (5 hanner og 2 hunner) er afsluttet. Hos hvidnæsen var der mange parasitter i både formaver og mave. Parasitbelastningen i formaverne, havde forårsaget betændelsesreaktion og blødning i maveslimhinden. Årsagen til hvidnæsens død kunne ikke fastslås entydigt, men almen svækkelse, evt. pga. parasitinfektionen og betændelsen i maveslimhinden, kan have medført, at hvidnæsen er druknet.
Alle 7 sæler var afmagrede og hos 5 af dem blev der påvist massiv forekomst af lungeorm og svær lungebetændelse, der formentlig er årsag til sælernes almene svækkelse. Når sælerne på grund af massive infektioner med lungeorm ikke har deres normale lundekapacitet betyder det, at de ikke er i stand til at dykke og søge føde og de vil derfor ofte dø af sult. Der blev ikke fundet andre tegn på sygdom.
Fra Bogense er der modtaget et øre fra et rådyr med hårtab. Hårtabet skyldes formentlig forekomst af ektoparasitter, især pelslus kan give anledning til svær kløe, men en diagnose kan være svær at stille, når man kun modtager øret. Pelslus kan give anledning til svære (og skab-lignende) forandringer hos råvildt.
Også en trafikdræbt råbuk fra Århus havde pelslus.
En råbuk indsendt fra Ørum havde svære nyreforandringer efter en alvorlig urinvejsinfektion med spredning til nyrerne. Endvidere var der en kronisk brysthulebetændelse forårsaget af en lungebetændelse. Råbukken formentlig død af den svære kroniske nyrebetændelse.
Fra Rønde er det modtaget en rå, der var afmagret og drægtig med 3 fostre. Der var kronisk
bughindebetændelse med sammenvoksning af lever, maver og tarm. Ved bakteriologisk undersøgelse er påvist kolibakterier i pus fra bughinderne. Der kan være tale om en tumor (evt. fedtcelletumor). Den voldsomme vækst af tumoren kan have givet bughindebetændelse, celledød, blødning og "sammenvoksning" af organerne. Dette har givet afmagring af råen, som er blevet yderligere forværret af drægtigheden.
Fra Skals er der modtaget en rå med adfærdsændring. Der er beskrevet forandringer i lillehjernen, hvilket forklarer de kliniske symptomer. Hjernevævet var imidlertid letter råddent og kunne derfor ikke bruges til at stille en sikker diagnose. På grundlag de beskrevne symptomer er det dog sandsynligt, at rådyret havde en kronisk hjernelidelse (evt. cerebellar atrofi).
For alle 4 rådyr gælder det, at der var forekomst af parasitter (nematodirusæg og strongylideæg) i tarmindholdet